Gjøl Windsurf klub har træning hver onsdag fra kl 17:00 til 19:00 på Gjøl havn. 

Vores sæson strækker sig fra påskeferien og frem til efterårsferien. 

Er dette din første gang med windsurfing?

Vi glæder os til at byde dig velkommen! Vi starter sæsonen ud med første træningsaften onsdag den 1. maj 2024 fra kl. 17.00 til 19.00. Hvis det ikke passer ind, så fortvivl ikke, da vi har løbende start af nybegyndere over hele sæsonen.

Gjøl Windsurfklub stiller alt surfgrej, våddragter, surfsko og redningsvest til rådighed,  du skal blot medbringe en badedragt/badetøj og et håndklæde. Ingen erfaring er nødvendig, vores erfarne instruktører vil guide dig igennem træningen, dog er det et krav, at du skal kunne svømme 200 meter. Der er mulighed for 2 prøvegange inden du melder dig ind i klubben. 

Sådan træner vi.

Vi starter altid Windsurf træningen op med at snakke om vindforhold, herefter rigger vi alt grej til og komme i våddragterne. Under surf træningen fokuserer vi på teknik og balance, og instruktørerne er til stede for at give vejledning og feedback under hele træningen. Målet er at skabe en sjov og sikker atmosfære, hvor alle kan lære og forbedre deres surf færdigheder.

Kunne du tænke dig at prøve kræfter med Windsurfing eller har du spørgsmål, så kontakt Torben Pedersen på tlf.: 30258128 eller e-mail: skovvang222@yahoo.dk.

For erfarne surfere: 

Velkommen tilbage til endnu en spændende sæson i Gjøl Windsurf klub! 

Træningen starter med første træning d. 17. april 2024 kl. 17.00 til 19.00 og fortsætter hver onsdag sæsonen ud. Vi ser frem til at se dig på vandet igen!

Info:

Medlemskab
Surf Kontingent for sæson 2024 er 300,00 DKK for junior og 500 DKK for voksen (18 år og ældre).

Info Side:
https://www.facebook.com/GjoelSurfklub/
Medlems Side:
https://www.facebook.com/groups/369339703180832

5

13

14